'En stor dag' af Henrik Pontoppidan, 1899

Brændende kærlighed

Historien "En stor dag", skrevet af Henrik Pontoppidan i 1899, er en novelle fordi den har et kort og enkelt handlingsforløb, involvere relativt få personer og har en åben slutning. Novellen er skrevet med ydre synsvinkel, det vil sige at fortælleren er skjult og bare observere historien igennem.

                                 
Novellen handler om et ægtepar og deres kærlighed til brændevin. Indtagelsen af brændevinen har en negativ indflydelse på deres forhold og de ender ofte i skænderier og mindre slagsmål, som show for deres egne - samt de andre børn i omegnen, men dette forhindre dem ikke i at drikke det så snart de kan komme til det.
En dag bliver skænderiet så stort at manden farer ud og forsvinder sporløst. Efter en uge bliver han fundet hængt ved egen hånd i en rønne.
Hjemme hos manden og konen er underklassen repræsenteret, de tjener ikke mange penge, lever i udkanten af byen, som folk med ikke så mange penge gjorde dengang, og lever fra flaske til flaske, hvorimod "den fremmede" har masser af penge, bor på en kro inde i byen og spiser sig mæt hver dag. 

Personligheder mødes

Typisk for noveller får vi ikke meget at vide om personerne, men deres handlinger og tanker fortæller også en del om hvem de er.”Den fremmede” som er hovedperson, beskrives hverken fysisk eller psykisk, men man kan udlede at han er velhavende på grund af den måde det er beskrevet han spiser på kroen. Det er tydeligt at den fremmede tilhører en anden klasse end dem i området hvor historien foregår, det ses bla. ved den måde børnene opfører sig på omkring ham ”børnene forholdt sig i begyndelsen tavse, ligesom for ikke at forstyrre ham i nydelsen”

En af de af andre vigtige personer i novellen er sønnen af den afdøde mand, drengen beskrives som værende en lille, bleg og forvokset dreng på 7-8 år, drengen viser at han indeholder kompetencer som overrasker den fremmede, man kan sige at han viser mod eller selvsikkerhed i det han træder et skridt frem da han bliver spurgt ”han stod med Hænderne i sine Bukselommer og satte selvbevidst den ene Fod frem”
det er dog ikke kun drengen som overrasker den fremmede, det er også tydeligt at drengen farver resten af gruppen og at den ændre sig markant efter drengens reaktion dette ses tydeligt i citatet "Ja! svarede Æresvagten i Kor og trykkede sig endnu tættere omkring den lille hæslige Krøbling, der pludselig var bleven Dagens Helt”

De sidste personer som spiller en vigtig rolle i novellen er ægteparret/forældrene. Udadtil har de ikke meget til fælles, konen er rød og oppustet mens manden er bleg og mager, men de deler begge en stor trang til brændevin. Det eneste deres liv drejer sig om er at skaffe penge nok til at købe alkohol, så længe de drikker, så har de godt med hinanden, mens når alkoholen slipper op gør deres kærlighed til hinanden det samme.

Der er begrænset med information da historien strækker sig over forholdsvis kort tid, ca en uge, uden spring i novellens tid. "Der gik en hel Uge, uden at man saae eller hørte noget til ham." Ud fra tekstens gamle sprog kunne den godt være skrevet i samme tid som handlingen foregår."Da bemærkede kørende Folk, at deres Heste blev sky og veg til Siden, hver Gang de kom forbi en ubeboet Rønne" Novellen er skrevet i normalt stilleje, så alle kan forstå den meget let. 

En lektie for livet

Problemer: ægteskabet, døden, samfundsklasser, religion.

Ægteskabet: Det bliver beskrevet som at værende meget lykkeligt så længe der er brændevin på flasken, men derimod når der ikke er mere bryder helvede løs. De slås og kan slet ikke enes. Der ender ud med at manden hænger sig selv. Det er meget naturligt beskrevet og man ligger ikke rigtig skjul på noget hvilket viser at teksten er fra det moderne gennembrud.

Døden bliver også beskrevet meget tydeligt, da de ikke skjuler noget ved den måde han er død eller hvordan han blev fundet eller hvordan de efterlader ham. Samfundsklasserne bliver også beskrevet her ved den måde de håndtere døden på. Der er ikke rigtig nogle der gør noget ved det og hele byen kigger bare på som tilskuere. Der kan man se hvordan samfundet var dengang, at der ikke blev gjort noget ved det, hvis det bare var en tilfældig bondemand. Derimod hvis det havde været en betydelig person ville det hele gå meget hurtigere.

Konflikten kommer da drengen siger at den lille dreng er den fremmedes søn. Den gør at manden at han bliver mundlam og ved ikke helt hvordan han skal håndtere det. Det bliver ikke sådan helt løst men det virker som om at han ikke vil ende ligesom den døde mand og siger derved til konen på kroen. "Aa hør, go'e Kone – gør mig den Tjeneste at tage det Djævelskab der væk!" hvor djævelskaben selvfølgelig er brændevinen som havde ført manden ud i døden. Det er her, budskabet virkelig skinner igennem ved den fremmedes sidste udtalelse, han har lært en lektie, som har ændret ham og ved at bruge sin logik og fornuft handler han nu anderledes.
Det at brændevinskaraflen bliver omtalt som et domkirketårn fastslår hvor stor en betydning brændevinen egentlig har i denne novelle, det religiøse har tidligere været noget mennesket altid har vendt sig til i håb om hjælp under dårlige tider. På samme måde søger personerne i novellen alkoholen når de har det svært, men det er en falsk hjælp og da denne viden går op for den fremmede takker han nej til brændevinen.

Temaet alt i alt vil vi mene er forskellen på samfundsklasserne. Ved den måde døden af manden bliver beskrevet og hvordan byen reagere på hans død. Den fremmede kan man tydeligt se er af høj status da han bor på en kro og spiser sig mæt hver dag.

Budskabet er at bedre stillede mennesker som har midlerne til det, burde hjælpe dem som er i nød, ikke kun fordi at det er det rigtige at gøre, men også fordi at fattige mennesker også kan indeholde ting af stor værdi.

Den virkelige verden

Det er tydeligt at se træk i novellen fra det moderne gennembrud, helt fra måden den er skrevet på, det vil sige måden den gengiver handlingsforløbet helt realistisk uden at pynte på begivenhederne (naturalistisk skrivestil) til de temaer Henrik Pontoppidan vælger at skrive ud fra og problematisere den måde samfundet har udviklet sig, til den måde forfatteren skjult vælger at udstille det religiøse, fordi han hellere ser at mennesket bruger sin logik og sunde fornuft til at løse livets problemer.